Tændingsudsættere

Besvar
jhv
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre 10. feb 2023 14:40
Kontakt:

Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af jhv » fre 10. feb 2023 15:51

Hej jeg er ganske ny her på forum, og for første gang i mine 79 år, ser jeg mig nødsaget til at bede om hjælp til et autoteknisk problem.
Jeg har to C5 V6 begge fra 2005. Den yngste har kørt 365000 km og kører perfekt uden fejlmeldinger. Den ældste har kørt 215000 km og det er den der er problemet.
Den gule lampe har lyst konstant i længere tid, men det er ikke lykkedes mig at finde fejlen, men jeg har heller ikke forsøgt særligt grundigt, da den kørte udmærket uden at forurene.
Men nu begyndte den med at sætte ud når jeg holdt ved rødt. Så skulle jeg slukke i nogle sekunder, hvorefter den kørte fint igen.
Nu er der sket det at den starter fint og kører på alle cylindre, men efter 3-4 minutter begynder den at tage udsættere på flere cylindre.
Jeg har udskiftet følgende: tændrør, tændspoler, alle motorens sensorer, indsprøjningsdyser, gasspjæld, indsugningsmanifold, samt alle ledninger til motoren.
Jeg har også adskilt ECU og forsøgt at fremprovokere fejlen med kuldespray, men intet hjælper.

Er der her i forum nogen der har en ide til hvad der er galt?

På forhånd tak

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af SRO » fre 10. feb 2023 19:47

Ja, det lyder da som et problembarn du der har fået :-)

Periodiske fejl - skønt.

Hvilke fejl er registeret, når du udlæser den med tester? - har du DiagBox?

Ud fra det du oplyser smager det jo af defekt regulering af enten tænding eller brændstof... det kan kun målinger afsløre.

Det med nye dele er jo aldrig nogen garanti og det lyder jo af tændingsudsættere eller manglende brændstof. Hvor ved du fra at den sætter ud på flere cylindre? - blot på det mærkbare eller baseret på målinger... og hvad måler du med?

Kuldespray.... har du prøvet det modsatte, altså en varmepistol? - når bilen holder stille ophobes varmen i motorrummet. Prøv at varme lidt på motorcomputeren.

Hvis du har adgang til en tester?
- hvordan doserer den brændstof når den sætter ud? - tjek short term fuel trim samt tændingssignaler.
Har du adgang til et scope og div. prober?

Mon en lambdasonda kan være årsagen? - er reguleringssonden også udskiftet? Det er lambdasonden FØR katalysatoren.
Hvis motorlampen lyser kan det tyde på, at den forbrænder forkert, hvilket du jo ved :-) "Fejllampen" kan f.eks. sættes af diagnosesonden, altså lambdasonden EFTER katalysatoren....

jhv
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre 10. feb 2023 14:40
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af jhv » lør 11. feb 2023 14:08

Tak for det hurtige svar.

Jeg burde nok have skrevet at jeg har Autel MaxiDiag og DiagBox V757 jeg har ligeledes oscilloskop og andre instrumenter.
Autel viser 4 fejl hvoraf 3 er mærkespecifikke den sidste siger bare udsættere på flere cylindre.
DiagBox viser følgende:C917,F8EB,9998,0134,F4C2,C917,99A0,F9A0,F998,0135,0172,0175 og F905.
Jeg har tidligere haft fejl på forreste knastaksel position, men den fosvandt da jeg skiftede ledningsnet.
Lambdasonderne er ok.
Jeg ved at mange af de listede fejl er spøgelses fejl.
Men jeg kom til at tænke på om en katalysator kan være tilstoppet. Jeg har aldrig før haft problemer med en kat. men jeg mener det giver mening
sådan som den opfører sig.
Nu har jeg bestilt noget rensemiddel til kat. og vil prøve om det hjælper. Lige nu har jeg ikke lyst til at ligge under bilen og skille systemet ad.

Brugeravatar
mikhan
Moderator
Indlæg: 2540
Tilmeldt: man 27. feb 2017 08:33
Geografisk sted: Vestlolland 4913
Diagbox: Ja
Version: V.9.125 + andre

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af mikhan » lør 11. feb 2023 15:55

Jeg tænker lidt på defekt BSM boks.. Det er bestemt ikke ukendt.
Og den er svær at fejlsøge på. Selv med Lexia.

Så da du har 2 ens C5, så KUNNE du evt. prøve, at "låne" den BSM fra den anden ok C5..

Det er en ret simpel operation. Og du skal ikke ligge under bilen ;) ;)
mikhan = Mikael Hansen ;)
Xsara II 2.0 16 V Break EXCLUSIVE dec. 2001 ca. 252.000 km.. VF7N2RFN173308494 Skrottet.
Peugeot Partner 1,6 hdi 92 hk. 2007 ca 365.000 km. (Ex. kone bil) Skrottet.

Har fungerende Diagbox. PP 2000 og Lexia 3 (Rev C/ V8.55/9.68 m.fl)

jhv
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre 10. feb 2023 14:40
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af jhv » lør 11. feb 2023 16:28

Tak mikhan.

Har prøvet uden resultat.

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af SRO » lør 11. feb 2023 19:12

Katalysator - tjo, måske. Jeg kender ikke udst. systemet, om der er buk og knæk og om der er flangesamlinger.

Hvis der er flangesamlinger, er det jo en relativ nem øvelse at få katalysatorerne af, så du kan inspicere dem. Når du lyser fra den ene ende, skal du kunne se lyset i den anden gennem "gitteret". Hvis du kan det - og indmaden ikke er løs, så burde det være udelukket - og ellers kan det jo godt være noget af en opgave at få tingene adskilt.
Det med den lysende lampe kunne jo godt indikere, at der bliver målt en forkert værdi - selv om udsættere jo også kan være årsagen.

På Youtube kan du prøve at søge på: "how to test for a clogged catalytic converter " - der kommer lidt forskellige bud frem, måske du kan bruge noget af det.

Ellers må du gå systematisk frem, fremprovokere fejlen og udlæse data imens. Fint at du har scope - kunne det ikke være vejen frem? - der må mangle triggersignal, hvis det er manglende tænding eller åbning af benzindyserne.
Hmmmm - kan du fremprovokere fejlen/fejlene?

Hvad med noget så "simpelt" som stelforbindelse til drivlinjen? - spiller det? - tjek det hellere en ekstra gang. Mål spændingfald på såvel plus som minus, under belastning.

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af SRO » lør 11. feb 2023 19:34

Jeg har ikke set hele vidoen, men måske du kan bruge den som inspiration, selv om det er andre fejlkoder du får: https://www.youtube.com/watch?v=P5RqGZLTZgM

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af SRO » tirs 14. feb 2023 22:38

Hvad med stabil strømforsyning? - batteri og forbindelser derfra.

jhv
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre 10. feb 2023 14:40
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af jhv » søn 19. mar 2023 15:28

For kort tid siden afmeldte jeg bilen og satte den til side. Forleden pillede jeg motoren ud og i dag har jeg adskilt den. Og voila fejlen er fundet.
Knastforstilleren på den bageste cylinderrække var løs og havde ødelagt både knastforstiller og knastaksel.

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af SRO » søn 19. mar 2023 18:39

Dejligt med sådan en tilbagemelding - den kan være guld værd for andre.

jhv
Indlæg: 9
Tilmeldt: fre 10. feb 2023 14:40
Kontakt:

Re: Tændingsudsættere

Ulæst indlæg af jhv » man 20. mar 2023 11:14

Det ser sådan ud.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.

Besvar