Nyt udrykkerleje/Kobling

Besvar
dondodi@hotmail.com
Indlæg: 35
Tilmeldt: tirs 22. jun 2021 15:58
Kontakt:

Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af dondodi@hotmail.com » ons 10. nov 2021 19:54

Hej
Min Berlingo (CX 89 896) er blevet syg i koblingen. Jeg har fået at vide, det er udrykkerlejet, den er gal med.
Mener at have læst man ikke bare kan købe en kobling til Berlingo, men at der er forskellige typer - noget med gearkassenummer? (hvor sidder det?)
Kan I hjælpe mig? Stelnummer er VF7GJNFUB93280414

Samt ikke mindst: Hvor lang tid skal jeg regne med det tager (har lift/luft og værktøj 8-) )?

Glæder mig til at prøve kræfter med min fine bil ;)
KH
Martin
2005, Berlingo 1,6 Benzin, 109 hk

Hartin
Indlæg: 3
Tilmeldt: ons 10. nov 2021 20:55
Kontakt:

Re: Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af Hartin » ons 10. nov 2021 21:30

Jeg bestilte et komplet koblingssæt (VALO) til min Berlingo HDI 1.6 (2009) fra autodoc, og fik dem samtidig til at verificere om sættet var kompatibelt med mit stelnr.

Fungerede perfekt, og var ganske billigt ca 800kr -men det er vigtigt at du har et centrerings værktøj, eller har mulighed for at improvisere et. jeg gik ned til den lokale automekaniker som gav mig lov til at låne deres, flinke folk!
Du kan naturligvis også tage det på øjemål, men det vil jeg ikke anbefale.. der er meget tid at spare hvis ting gøres rigtigt den første gang.
-jeg skiftede koblingskablet i samme omgang, så er der bare ren røv at trutte i, hvad kobling angår :lol:

ang. hvor meget tid det tager afhænger af hvor kendt du er med processen og ikke mindst bilen, at tage gearkassen ud på en Berlingo er normalt ikke så giftigt, især ikke hvis det er en Benzin som din. -en Prof skifter kobling på under 6 timer :D første gang jeg gjorde det var jeg alene og det tog mig en hel dag. det kan klart anbefales at være 2 til når gearkassen skal monteres igen, da det var noget bøvlet at gøre selv.

et par tip's
Lang umbraco top til din skrælle, da der sidder en bolt til startermotor som kan være svær at komme til. (det var erfaringen fra HDI 1.6)
Det kan være en fordel (men ikke nødvendigt) at fjerne varmeskjoldet fra turboen, da der (på min HDI) desværre sidder en bolt til koblingshuset lige dér... helt forfærdelig placering.
-men ellers er det sgu lige til, et andet rigtig godt tip er at have et sæt pakdåser til drivakslerne på lager, just in case.
og når du putter fedt på dit "input-shaft" (dansk?) så brug minimalt, og sørg for at gliderøret til udrykkerlejet også får noget fedt.

God fornøjelse! :handgestures-thumbupright:

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af SRO » tors 11. nov 2021 20:06

Du bør anvende en motorbro - altså et ophæng til motoren. Du skal jo demontere motorophænget i venstre side.

Det er god latin altid at udskifte pakdåserne til differentiale/trækaksler.
Husk frisk olie, 2 liter;
Transmission Gear 8 75W-80 eller Traxium Gear 8 75W-80

Føringsrøret (input shaft) til udrykkerlejet skal smøres med en smule grafitfedt - det skal virkelig være et ganske tyndt lag.

Smør også kugleleddet til udrykkergaflen - træk armen/gaflen af og giv den en smule fedt, det kan være næsten hvad som helst - universalfedt.

Hvis der er det mindste "huggeri" ved tilkobling i dag, bør du få afdrejet svinghjulet. Det samme gælder, hvis det måtte have slidriller eller blå mærker fra opvarmning.
Hvis du vælger at få afdrejet svinghjulet, er du på den sikre side - koster op til omkring kr. 500,- så det er til at have med at gøre.

Det burde være disse dele du skal købe - men det er med alle mulige forbehold!

Koblingssæt: https://www.bildeleshop.dk/sachs/785969

Føringsrør: https://www.bildeleshop.dk/sachs/7283162

Olien har de vist ikke.

Hartin
Indlæg: 3
Tilmeldt: ons 10. nov 2021 20:55
Kontakt:

Re: Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af Hartin » søn 14. nov 2021 10:48

Motorbro er en fantastisk ting, hvis man har det, -men du kan også nøjes med at understøtte motoren med donkraft på oliesumpen, men brug et stykke træ imellem som dækker hele overfladen på sumpen.

dondodi@hotmail.com
Indlæg: 35
Tilmeldt: tirs 22. jun 2021 15:58
Kontakt:

Re: Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af dondodi@hotmail.com » søn 14. nov 2021 16:30

Tak for input!
Jeg har nu fået udført operationen. Det tog ca 3x så lang tid som forventet.
Der er en hel del der skal skrues af, både over og under. Da jeg kom til den lange trækaksel, kunne jeg ikke få den ud. Jeg tænkte at den trækker jeg bar ud, når gearkassen skal af... Det var ikke nogen særlig god ide! Jeg havde godt nok en lift+motorbro til rådighed, men ville anytime have byttet med en giraf. Ved ikke hvor meget skade jeg har gjort på pakdåserne, men de så da nogenlunde ud.
Giraffen havde virkelig kunnet hjælpe da gearkassen skulle på igen.
Koblingen jeg havde købt, kom med det forkerte udrykkerleje, og sådan gik tiden med ting der ikke rigtig ville lykkes.
Det glæder mig dog at jeg både har givet føringsrøret noget grafitfedt, og kuglen til gaflen ligeså.
At hjulene så var ved at falde af (da jeg meget glad skulle vise min kone hvor dygtig jeg var) er en anden sag. Nu kan jeg endelig komme til at kigge på det der egentlig var planen: ABS-lampe der lyser og rat der rykker når jeg bremser.
Endnu engang tak for input!
Mit råd til koblingsskift: Få fat i en giraf! - Ihvertfald hvis du ikke er beskæftiget med fysisk arbejde til hverdag :-)
God aften til jer
2005, Berlingo 1,6 Benzin, 109 hk

SRO
Moderator
Indlæg: 2543
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af SRO » søn 14. nov 2021 19:27

Først og fremmest - godt gået! Klap dig selv på skulderen. Huskede du at påfylde olie?

Nej, det med at trække den højre trækaksel ud "med" gearkassen er ikke den bedste ide... når det skal samles igen :-)

Den højre trækaksel er jo nem nok at trække ud - du skal blot have løsnet ved støttelejet. Der sidder nogle specielle bolte, hvor du blot skal løsne møtrikkerne så meget, at bolten kan skubbes tilbage og drejes. Det kan også være en model hvor du skal fjerne en bolt og så løsne den anden, hvorefter en bøjle kan drejes til side, så trækaksel med støtteleje kan trækkes ud/tilbage.

Surt med forkert udrykkerleje.

Når du udfører operationen på gulvet, synes jeg nu at en motorbro er genial. Gearkasse har jeg så lagt op på en donkraft og kørt den ind til stedet, hvor løftet så skal ske - så ligger den så fint på donkraften og er "nem" at flytte rundt på.
Tilsvarende når du udfører operationen på lift, anvender du så en hydraulisk gearkasseløfter til at løfte gearkassen på plads.

En motorkran/giraf har den ulemple, at benene til kranen er i vejen, men det er jo en smagssag.

Hvad er det med at hjulene var ved at falde af? ;) :D

dondodi@hotmail.com
Indlæg: 35
Tilmeldt: tirs 22. jun 2021 15:58
Kontakt:

Re: Nyt udrykkerleje/Kobling

Ulæst indlæg af dondodi@hotmail.com » man 15. nov 2021 22:11

Ja, det var jo det med at efterspænde hjulboltene - men hold op jeg blev glad da jeg fandt ud af det var der lyden kom fra...

Da jeg skulle afprøve bilen først, var koblingspedalen som da udrykkerlejet var gået i stykker. Jeg troede jeg skulle have det hele af igen, men det rettede sig op i løbet af en 20-30 udkoblinger. Tænker det må være det selvjusterende kabel, som jeg har læst om i andre tråde. Smart, men i situationen ret frustrerende :-)

Ja, man lærer heldigvis hele livet. (håber dog at min lærdom ift koblinger ikke bliver udfordret foreløbigt!)

God aften
2005, Berlingo 1,6 Benzin, 109 hk

Besvar